I mit/vores serverrum står der primært servere fra?
9. mar. 2011 15:01For at gøre det nemmere for virksomheder at styre deres infrastruktur for virtuelle maskiner har VMware lanceret et nyt værktøj til formålet kaldet VMware vCenter Operations. Det nye værktøj mener VMware, vil hjælpe virksomhederne med den anderledes driftsmodel, det er at arbejde med cloud computing.
VMware vCenter Operations kommer i tre forskellige udgaver, Standard, Advanced og Enterprise. Standard-udgaven, der er baseret på et produkt, VMware fik, da de købte firmaet Integrien sidste år, tilbyder forbedret management af virtuelle maskiner og overvågning af ydelsesdata.
Med Advanced-udgaven følger vCenter Capacity IQ med, der er et program til håndtering af kapacitetsstyring. Enterprise-udgaven tilføjer vCenter Configuration Manager ud over funktionerne fra standard- og advanced-udgaverne. Med Enterprise udgaven er det derfor muligt også at håndtere fysiske enheder.
VMware har kun oplyst priserne på standard-udgaven, der bliver 50 dollars per virtuel maskine, med et maksimum på 500 maskiner.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.