Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

I mit/vores serverrum står der primært servere fra?

  • 35%HP
  • 22%IBM
  • 21%Dell
  • 12%Anden producent
  • 5%Apple
  • 3%Fujitsu
  • 1%Oracle

Det går godt hos Dell

16. feb. 2011 15:59Dell har netop fremvist regnskabstallene for det seneste kvartal i deres regnskabsår der endte den 28. januar, og de viser et godt resultat for Dell.

Sammenlignet med det tilsvarende kvartal fra sidste år, har Dell haft en stigning i overskuddet på 177 %, fra 334 mio. dollars til 927 mio. dollars. Omsætningen steg med 5 % til 15,69 mia. dollars, hvilket var en smule under de 15,71 mia. dollars analytikerne havde regnet med. Ser man på hele regnskabsåret har Dell øget overskuddet med 84 %.

Det er specielt på markedet for enterprise kunder og de små til mellemstore virksomheder Dell har set en markant fremgang på 12 % for begge områder. På server- og netværksmarkedet så Dell en endnu større fremgang på 16 % , mens fremgangen for salget af computere til virksomheder var mere beskeden på 4 %.

På konsumområdet ser det noget anderledes ud, da Dell her fik et fald på 8 % i forhold til sidste regnskabsår, hvilket til dels skyldes at sidste år havde et styrket salg på grund af Windows 7 lanceringen.

#1: Silver Mane

16. feb. 2011 16:33

Yikes. Det er sgu ikke dårlige tal.

#2: pinata

16. feb. 2011 17:05

Yikes. Det er sgu ikke dårlige tal.Silver Mane (#1)

Desværre.. Det siger meget om hvor lidt folk ved om den hardware de betaler for, no?

#3: noobie

16. feb. 2011 17:30

Ja, de skal ikke regne med at se nogle af mine penge i hvert fald...

#4: Cyberguyen

17. feb. 2011 08:42

Jeg synes generelt at enterprise hardware som f.eks. Dells pizza servere er blevet væsentligt dyrere end tidligere.
For 5 år siden kunne man købe en pizza server for 25.000 kr.
Hvis man i dag vælger en tilsvarende pizza server, med forholdsmæssig ydelse tiden taget i betragtning, så vil den koste omkring 35.000 kr. Det er mere end inflationen og dollar kursen er skyld i.

Hardware til konsumer markedet er derimod blevet lidt billigere.
En computer billig har aldrig været billigere, men hvis man vil have en forholdsmæssig ydelse, så man kan køre de nyeste spil. Så er prisforskellen til for 5 år siden ikke tilsvarende stor som med de små maskiner.

#5: noisycricket

17. feb. 2011 13:45

#4

Tænker du specifikt Dell - eller generelt servere?

Jeg synes egentligt ikke at det er blevet dyrere at købe en server, men man vil typisk have flere diske og flere RAM i maskinen.
Tænk at for 5 år siden, skulle du have en DC, en TS, en SQL, en hvad-ved-jeg-server

I dag, stopper du en ekstra CPU, 128 GB ram og 16 diske i en server - så har du det hele i een - og så bliver prisen pr server pludselig ikke så høj..
længe leve vmware..

#6: kasperd

19. feb. 2011 22:38

hvilket til dels skyldes at sidste år havde et styrket salg på grund af Windows 7 lanceringen.

Hvad er årsagen til at lanceringen af et stykke software (som ikke engang er lanceret af dell) kan styrke salget af hardware?

- Er det fordi windows 7 er så krævende at man er nødt til at købe ny hardware for at kunne køre det?
- Er det fordi windows 7 er så besværlig at installere, at mange vælger at købe en ny computer for at slippe for selv at skulle installere det?
- Eller er det fordi microsoft har sat prisen på softwaren i løssalg så højt at det er billigere at købe en computer med softwaren på fremfor at købe softwaren separat?
- Eller er der en helt fjerde grund, som jeg ikke har fantasi til at gætte?

Jeg har selv købt en laptop fra Dell i sidste kvartal. Det er nok ved at være to år siden jeg begyndte at seriøst kigge efter en ny laptop, men de butikker hvor jeg tidligere havde set laptops med Linux præinstalleret havde dem ikke mere (og nogle påstod enda at de aldrig havde haft dem). Og Dell var den første leverandør jeg fandt som havde en laptop som kunne leveres med Linux præinstalleret. (Og den var ca. 1000kr billigere end en tilsvarende laptop med Windows).

<p>Ein Plakat der APG passt immer</p>

#7: freesoft

20. feb. 2011 10:03

- Er det fordi windows 7 er så krævende at man er nødt til at købe ny hardware for at kunne køre det?kasperd (#6)

Har den ikke samme krav som Vista?

- Er det fordi windows 7 er så besværlig at installere, at mange vælger at købe en ny computer for at slippe for selv at skulle installere det?kasperd (#6)

Tror ikke de der er ret mange "dødelige" der installere Windows selv, selvom Win7 godt nok er nem at installere i forhold til tidligere.

- Eller er det fordi microsoft har sat prisen på softwaren i løssalg så højt at det er billigere at købe en computer med softwaren på fremfor at købe softwaren separat?kasperd (#6)

http://www.version2.dk/artikel/12346-oem-priser-afsloeret-500-kroner-for-windows-7
http://www.computersalg.dk/SuperTilbudOversi
gt.html?listeID=9
Og sådan har det hvis altid været :-)

Russia called.....they want their socialism back

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger