Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

I mit/vores serverrum står der primært servere fra?

  • 35%HP
  • 22%IBM
  • 21%Dell
  • 12%Anden producent
  • 5%Apple
  • 3%Fujitsu
  • 1%Oracle

De sidste nye indlæg

Hvorfor er livet som BI-leverandør som at løbe op ad en rulletrappe, der kører ned? Og hvorfor skal man altid foretage en måling, før man starter et BI-projekt?
I sidste uge interviewede jeg Timo Elliott fra SAP. En interessant herre, der har været med på BI-bølgen (business intelligence) lige fra starten – han var den ottende ansatte i BI-pioneren BusinessObjects, der siden blev overtaget af SAP.

Jeg spurgte ham, hvad der har overrasket ham i de knap tyve år, han har arbejdet med BI.

Hans svar: At det stadig føles som at være på vej op ad en rulletrappe, der kører ned.

Det undrede ham, at kunderne fortsat er ganske krævende, når det gælder BI, på trods af at produkterne er blevet utrolig meget bedre siden den spæde start i 90'erne.

Men han har også et bud på en forklaring: Leverandørerne stiller bedre teknologi til rådighed for kunderne. Og de bruger den. Det giver dem nye muligheder – og dermed nye krav, som de stiller til deres leverandører.

Så turen på vej op ad rulletrappen, der kører ned, er noget, man bare må vænne sig til som leverandør.
Mål før du indfører BI
Timo Elliott kom i øvrigt med dette gode råd, som jeg gerne giver videre til alle, der overvejer at indføre BI i deres organisation: Sørg for at lave en måling af, hvor I er i dag, før I indfører det nye værktøj. Få især sat ord på, hvad brugerne savner.

Den måling er nyttig, når (eller hvis) BI-værktøjet bliver en succes.

Til den tid kan salgs- eller marketingchefen nemlig være hurtig til at sige, at hans afdeling er blevet meget mere effektiv.

Måske glemmer han at nævne, at det skyldes det nye BI-værktøj, som it-folkene var så venlige at stille til rådighed.

Så er det praktisk at kunne gøre opmærksom på, hvilke udfordringer hans afdeling havde, før de fik BI. Og hvem der hjalp med at få løst problemerne.

Også en nyttig oplysning at have med, når der forhandles budgetter eller løn.